Boganmeldelse: Little Women af Louisa May Alcott

Little Women (1868/69) af Louisa May Alcott, fra forlaget Puffin in Bloom, Barnes & Noble - udgivet i 2014. 5/5 stjerner. 

Little Women er historien om de fire March søstre Meg (16), Jo (15), Beth (13) og Amy (12), som vi følger både under og efter den Amerikanske Borgerkrig. Med deres far udsendt i krigen oplever pigerne både opture og nedture ved både fattigdom og de sociale forventninger det medfører at være kvinde og pige under borgerkrigen i USA. Trods besværligheder vokser de fire piger op med hver deres drømme, forventninger og forhåbninger for fremtiden - drømme, der for pigerne virker uoverkommelige, men drømme ikke desto mindre.

"I've got the key to my castle in the air; but whether I can unlock the door remains to be seen."

Little Women er inddelt i to dele, som originalt blev udgivet i to separate udgivelser. Little Women i 1968 og Good Wives i 1969. Senere er de to blevet samlet til én og bliver nu for det meste udgivet som ét samlet værk under navnet Little Women.

For mig var det som at krybe under et varmt tæppe med tykke sokker og en varm kop the at læse denne bog. Med andre ord føltes den hyggelig, hjemlig og 'just right'. Historien handler i bund og grund om fire piger, hvis drømme og forventninger for fremtiden skærer igennem ens hjerte og minder en om, hvorfor man egentlig begyndte at læse bøger i første omgang og derefter blev ved... bare fordi man ikke kunne stoppe. Man føler virkelig for de her piger, hvis drømme for fremtiden nok aldrig kommer til at ske - det er pigerne også udmærket klar over - men alligevel har de sådan et positivt syn på deres liv og fremtid.

Bogens kapitler tager form som små historier, som er dele af en større fortælling. Ved hvert kapitel skiftes synspunktet til en af de andre hovedpersoner, så man får fortalt pigernes historie fra forskellige vinkler og synspunkter. Det var helt fantastisk at få lov at grave sig dybt ned i de enkelte karakterer på denne måde og mærke deres forskelligheder, som virkelig lyste ud af bogen. Hvordan Meg, den ældste af de fire, tager ansvaret for det praktiske omkring huset mens hendes Mor er bortrejst, hvilket inkluderer at tage sig af sine søskende, også når de skændes med hinanden og hende. Meg er den af karaktererne som er mest 'well-mannered' og forholder sig mest nede på jorden med hendes meget logiske drømme - hendes drømme inkluderer at være lykkelig, at finde en mand og at slå sig ned i nærheden af sine forældre. Jo er nok den mest flyvske af de fire piger og er i virkeligheden nok bogens største heltinde. Jo, karakteriseret som 'the tomboy' drømmer om at gøre noget storartet, der ikke bliver glemt efter hun er borte. Hendes drømme er store, hvilket også kommer til udtryk i hendes livssyn og adfærd. Hun er langt fra forfængelig, hun er stædig og arbejdsom, hvilket kommer hende til gode hen imod slutningen af fortællingen. Beth er den skrøbelige og blide karakter i bogen. Hendes godhed og uselviske natur skinner igennem fra den første side. Man kan ikke lade være med at elske Beth og den måde hun bliver fremstillet på. Selvom Beth aldrig selv ville tro på det, så har hun skabt et rødt pumpende hjerte gennem hele bogen og er nok bogens 'guld'. Bogens yngste søster Amy er beskrevet som en lille 'dame', som altid opfører sig ordentligt. Som den yngste søster har hun en tendens til at blive hysterisk, hvis ikke hun får sin vilje og hun opfører sig generelt som en meget forkælet pige. Amy er nok den af de fire piger, som ændrer sig allermest gennem historien. Hun går fra at være en lille smule irriterende til at have hovedet skruet ordentligt på med en fornyet sans for, hvordan man rent faktisk skal opføre sig som 'a proper lady'. 

"Life and love are very precious when both are in full bloom."

Det er en fornøjelse at læse om de fire pigers udvikling gennem årene, som viser sig at gå i vidt forskellige retninger, men alligevel er forbundet af familiens stærke bånd. Bogen kredser om drømme og som læser bliver man mindet om, at selvom det er vigtigt at have drømme og at udforske dem, så har man altid noget at vende hjem til, som er trygt og sikkert og aldrig vil ændre sig, selvom man udforsker sine drømme. Alcott er fantastisk til at fange læseren i denne fængende, betagende og fortryllende historie, som vil blive ved mig for altid. 

At læse flere bøger fra samme forfatter...

Jeg har på nuværende tidspunkt læst ti af McEwans bøger.
Af dem jeg ejer mangler jeg kun at læse The Children Act (2014).

Dette indlæg indeholder spoilers!

Det er ikke særlig mange år siden, at jeg læste en af Ian McEwans bøger for første gang. Den første jeg læste var Saturday (2005) - grunden til, at jeg læste den var fordi vi skulle analysere bogen på mit studie. Selvom jeg ikke synes, at det var den bedste bog jeg nogensinde havde læst, så var der stadig ét eller andet ved bogen som ramte mig. McEwan er god til at portrættere nutidens menneske som det er, med (for det meste) en god omgang satire indblandet og det fangede mig med det samme. De fleste af hans historier føles 'contemporary', både med hensyn til indhold og med hensyn til genren. Han skildrer som regel kun et kort (jf. et par timer/et par uger/et par måneder) øjeblik af protagonistens liv, hvilket føles meget nutidigt, idet nutidens menneske er draget af en flygtighed, som er kommet af opkomsten af sociale medier og en generel følelse af travlhed og globalisering. Jeg tror, at det er dette, som har fået mig til at elske McEwans bøger, fordi man kan relatere til dem på en helt ny måde, som alverdens chick-lit, kærligheds- og young-adult romaner ikke kan give. Hans ord virker oprigtige og man føler, at hans historier kommer direkte fra virkelighedens verden - oplevelser som han på egen hånd har været en del af eller har erfaringer fra. Dette kommer sig af, at McEwan bruger meget tid på at researche specifikke emner til hans romaner før han skriver dem, så han er sikker på, at detaljerne er oprigtige og plausible. Jeg kan godt lide når ordene i bøger føles virkelige og oprigtige, fordi jeg på denne måde kan relatere mig mere til historien og dens omfang.

Selvom jeg elsker denne her 'contemporary' følelse som strømmer ud fra McEwans bøger, så var det for alvor efter jeg læste Atonement (2001) af ham, at jeg blev fuldstændig forelsket i hans forfatterskab. Atonement er den af hans bøger som skiller sig mest ud fra de andre, idet han heri skildrer en historie fra omkring 1935 og tiden omkring Anden Verdenskrig. I denne bog trækker han sig væk fra det satiriske og det at skildre mennesket så realistisk som muligt og fokuserer mere på litterære konventioner og måden, hvordan man opbygger en roman - dog gemt bag en historie om en 13-årig pige (Briony), som misforstår et øjeblik mellem sin søster og hendes 'love interest', hvilket får konsekvenser for både resten af hendes eget liv, samt sin families liv. Dét der fangede mig ved denne roman var måden, hvordan McEwan bruger litterære konventioner til at skildre denne piges liv ved hendes hus i Sydengland i sommeren 1935. Han er ekspert i at trække læseren ind i hans historie og man kan ikke lade være med at følge med, når han skildrer, hvordan Briony misforstår specifikke hændelser, fordi hun ikke kan skelne mellem virkeligheden og litteraturens verden. 
Selvom jeg synes, at denne roman skiller sig ud fra hans andre værker, så kan man stadig mærke, at det er McEwan, der har skrevet den, fordi han trækker det contemporary ind i historien ved at bygge plottet op over litterære konventioner, så man aldrig er i tvivl om, at historien er skrevet i starten af 00'erne, selvom der portrætteres en virkelighed fra 1935. Dét er netop dette, som jeg synes er fantastisk ved Atonement - McEwans evne til at lade læseren blive draget dybt ind i en historie, hvorefter han til sidst lader tæppet blive trukket væk fra under én og afslører, at det man netop har læst kun er litterære konventioner bundet sammen til én historie. Netop dette er, hvad jeg synes gør McEwan til en fuldstændig fantastisk forfatter. Han er måske ikke Jane Austen, men han er én af de bedste contemporary forfattere der findes, fordi han netop ikke prøver på at opfinde den dybe tallerken, men i stedet følger tidens 'trends' indenfor litteraturens verden - ved at trække på klassiske litterære konventioner og gøre dem 'contemporary' ved at blande dem sammen i én stor 'mixing pot'. Vi lever jo i en tid. hvor det ikke er unormalt med sequels (Hvor mange Scream  og Scary Movie film er der ikke lige lavet? Og en Jurassic Park 4 er netop udkommet) - McEwan gør sit forfatterskab aktuelt ved at trække på klassiske konventioner og genopfinde dem igen i nye formater (nøjagtig som det sker når der laves sequels i film). Jeg er måske en smule 'bias' her, idet jeg lige har skrevet kandidatspeciale om Atonement, men ikke desto mindre tror jeg, at andre vil være enige med mig.

Men, hvorfor læse flere bøger fra samme forfatter? Som jeg har nævnt tidligere, så kan man genkende McEwan i teksten (hvis man selvfølgelig kender hans andre værker), hvis man læser én af hans bøger, så hvorfor bruge tid på at læse flere og flere af hans bøger, hvis det alligevel føles som en genfortolkning af en anden (eller flere) af den samme forfatters bøger? Jeg ved ikke med jer andre, men for mig føles det lidt som at komme hjem igen, når jeg læser fx én af Ian McEwans bøger. Jeg kender til en stor del af hans forfatterskab og derfor føles det også 'hjemligt' når jeg læser hans bøger - som at ligge under et tæppe på sofaen med en varm kop the, mens regnen siler ned udenfor. Man behøver ikke at bruge tid på at finde ud af forfatterens skrivemåde og man behøver ikke sætte sig ind i forfatterens intentioner, fordi dem kender man i forvejen og det føles derfor let og naturligt for én at læse bøger, hvor man allerede har kendskab til andre værker i forfatterens forfatterskab. På samme baggrund får man derved også lettere ved at genkende specifikke tegn i bøgerne, der viser forfatterens intentioner og man har lettere ved at gennemskue selve historien og dens budskab. Selvom jeg ELSKER at læse nye bøger og gøre mig bekendt med andre forfattere vil det altid føles rart at gribe en bog af en forfatter jeg kender - fordi det føles... ja, som at vende hjem til trygge rammer.

Af mere æstetiske grunde kan man jo ikke benægte, at det ser pænt ud i bogreolen at have en række bøger fra samme forfatter. Jeg elsker at have orden i min bogreol og jeg synes ikke der er noget flottere end når man har en serie eller en række bøger stående som har samme format i bogform og som har samme forfatter. Mine McEwan bøger har næsten samme format. Dem der skiller sig mest ud er Solar (2010) og Amsterdam (1998), men det kan være de bliver byttet ud en dag med andre udgaver, bare for at gøre min OCD hjerne en smule glad... HA! I mellemtiden har jeg dog prøvet at stille dem op efter farve, så de udgør sig pænt blandt de andre bøger på bogreolen... og yay! Dét gør min OCD hjerne happy!

Alle fra forlaget Vintage (bortset fra Solar som er fra Random House) - Ian McEwan (f. 1948). 

Hvorfor navnet "The Castles in the Air" til bloggen...

Da jeg skulle vælge, hvilket navn min blog skulle have, måtte jeg overveje mange forskellige muligheder og ideer jeg havde. Jeg ville gerne have et navn til bloggen, som refererede til noget fra litteraturens verden. Og det skulle selvfølgelig helst stamme fra én af de bøger jeg holder allermest af! 

Klassikeren Little Women af Louisa May Alcott har altid lagt højt på listen over bøger som betyder en hel del for mig. Meg, Jo, Beth og Amy har ramt et eller andet indeni mig, som gør, at jeg ikke kan lade være med at holde af dem, deres ideer og deres syn på verden. I kapitel 13 tager pigerne og Laurie på picnic, hvor samtalen hurtigt bliver vendt mod "the castles in the air" som de alle har en del af - ideen om at have håb og planer om noget, der nok aldrig kommer til at ske. Selvom pigerne og Laurie er klar over, at deres planer og drømme for fremtiden højst sandsynligt aldrig kommer til at gå i opfyldelse, så kan de ikke lade være med at have et håb om, at deres opfundne "castles in the air" en dag vil blive virkelige...

"Wouldn't it be fun if all the castles in the air which we make could come true, and we could live in them?"

Little Women by Louisa May Alcott  

Jeg synes, at dette citat, som Jo siger i bogen, er virkelig smukt, fordi det minder mig om mig selv og hvorfor jeg elsker at læse bøger. For mig, er det at læse bøger bare en anden måde at fantasere og opdigte sine egne "castles in the air" på. Ved at læse bøger bliver man bragt ind i en virkelighed, der er separat fra sin egen. Med andre ord giver man sig selv lov til at have håb og planer om noget man ved aldrig kommer til at ske uden selvfølgelig på noget tidpunkt at være overbevist om at bogens begivenheder er virkelige hændelser. Trangen til at fantasere om andre virkeligheder, er jo netop det, der sker når man læser bøger. Man bruger tid på at trække sig dybt ind i en anden verden for en stund for så derefter at vende tilbage til sin egen virkelighed igen. Jeg synes det er vigtigt at fantasere og drømme om sine egne "castles in the air", fordi det er vigtigt at have drømme og fantasier for sin fremtid, også selvom man ved det er en fremtid som ikke kommer til at ske. Ved at leve sig ind i andres virkeligheder bliver man på en måde konstant mindet om at sætte pris på det man har i forvejen, for det bliver aldrig ligeså perfekt som man drømmer om. Men samtidig bliver man også bevidst om andre virkeligheder end sin egen, hvilket skaber stor viden, samt empati for sin omverden. Som pigerne og Laurie i bogen har vi alle en tendens til at håbe og have drømme omkring en alternativ virkelighed, men vi vender alligevel tilbage til vores egen virkelighed og indser de gode ting i vores liv - nøjagtig som det sker når vi begiver os ind i litteraturens verden. Bøger giver os en mulighed for, for en stund, at begive os ind i en alternativ virkelighed, men når bogens sidste sider bliver vendt bliver vi tvunget tilbage til vores egen virkelighed igen. Vores bogreoler fungerer derfor som vores "castles in the air" - vores drømme og fantasier.

Jeg synes min blog skulle hedde netop dette, fordi bloggen ikke bare skal handle om læsning og litteratur, men skal også handle om de ting der sker når man læser bestemte romaner. Hvorfor læse Harry Potter serien? Måske ikke så meget for at have håb og planer om selv at være en del af den verden, men mere for at man for en stund kan lukke sin egen verden ude og drømme sig ind i en anden virkelighed, man udmærket godt er klar over ikke eksisterer, men alligevel har drømme og fantasier om at være en del af. Og hvorfor læse Little Women - en bog fra 1868/69? Måske for at forstå kvinders levevilkår i deres tid, men måske også for at være en del af en anden verden, bare for en stund - en mulighed for at udleve sine drømme og fantasier; sine "castles in the air"!

Little Women (1868/69) af Louisa May Alcott - Puffin in Bloom

Bloglovin'

Hej,

Nu er jeg kommet på Bloglovin' - følg mig på linket nedenunder :)

Bloglovin'

Nyd dagen og den danske sommer! 

 /Pernille

Anmeldelse: Audreys verden af Sophie Kinsella

LOVEBOOKS (love-books.dk) har bedt mig om at anmelde bogen Audreys verden af Sophie Kinsella (4/5):

Audreys verden er ikke som andre 14-årige pigers. Audrey lider nemlig af en invaliderende angst, som forhindrer hende i at gå udenfor sin dør, at tale med fremmede mennesker og at se andre mennesker i øjnene. Hun går ikke i skole, har kun kontakt med sine forældre, sine to brødre og sin psykolog Dr. Sarah og ser kun verden gennem et par store mørke solbriller og et videokamera, som hun bruger til at filme sin familie og deres indbyrdes forhold med. Audreys verden består udelukkende af psykolog Dr. Sarah, sin Daily Mail elskende mor, sin Blackberry optagede far, sin Land of Conquerers (LOC) afhængige bror Frank og sin 4-årige lillebror Felix, indtil en dag, hvor den smilende Linus fanger hendes opmærksomhed og en rejse påbegyndes med at åbne stille og roligt op for den verden, som Audrey hidtil har lukket ude.

Audreys verden er en historie om en pige, hvis liv har taget en forkert drejning. Bogen handler om  konsekvenserne for hendes familie, og hvordan hun og hendes familie kommer videre, samt de sejre og nederlag, som Audreys angst har bragt med sig. Audreys verden er fyldt med humor, laugh-out-loud øjeblikke, samt søde romantiske øjeblikke, som kun pifter bogens lidt tunge emne op. På trods af bogens tunge emne formår Kinsella at gøre emnet let uden at nedgøre det alvorlige i Audreys sygdom. Både de hårde, søde og vanskelige øjeblikke er alle en del af livet med angst og er alle en del af Audreys verden. 

Et must-read for bogelskere, der elsker dybtfølte historier man kan relatere til, humor, og karakterer man ikke kan lade være med at elske. Selv 'forældrene-der-ikke-forstår-nyere-teknologi' scenariet bliver taget til nye højder i denne roman og det er svært ikke at elske det!

- - - 

Sommeren er kommet til Danmark! Nyd den med en god bog :D

/Pernille