Boganmeldelse: Hvis bare du var min af Jenny Han

Hvis bare du var min (2014) af Jenny Han (original: To All the Boys I've Loved Before). Udgivet af Forlaget Carlsen, 2015. 4/5 stjerner.

En ungdomsroman med mange aspekter…

Hvis bare du var min handler om Lara Jean, som kun har været forelsket i fem drenge i hele sit liv. Det er dog aldrig blevet til mere end kærlighedsbreve til dem hver, hvori Lara Jean har nedskrevet sine følelser – herefter har hun lukket brevene til og gemt dem i sin hatteæske uden at gøre noget mere ved sagen. En dag opdager Lara Jean dog, at hendes breve er blevet sendt, hvilket medfører en masse pinlige øjeblikke og akavede spørgsmål, samt et falsk kærlighedsforhold og en masse løgne.

Bogen er en ungdomsroman. På den baggrund er jeg derfor ikke bogens primære målgruppe, hvilken jeg vil skyde på at være en 13-17 årig pige. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan nyde romanen som voksen, men jeg vil mene, at man vil nyde den allermest som teenager, fordi den tager mange emner op som den målgruppe vil kunne sætte sig mere ind i, fordi de går igennem det samme i øjeblikket.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig fortælling omkring, hvordan det er at være teenager og ’high-school’ studerende i USA. Oveni købet tager romanen også emnet op omkring det at have mistet en forælder. Lara Jean og hendes to søstre, Margot og Kitty har nemlig mistet deres mor og har på den baggrund være nødsaget til at blive voksne (især Margot og Lara Jean) meget hurtigt, for at kunne holde sammen på familien og sørge for både deres far og Kitty bliver passet på. Jeg kunne rigtig godt lide det sammenhold, som de havde i familien og jeg synes det virkede meget ægte den måde de tre søstre og faderen agerede på for at bibeholde dette sammenhold efter moderens død. Det virker som et godt emne at tage op i en ungdomsroman, idet jeg kan forestille mig, hvordan man hurtigt bliver forelsket i denne familie og derfor også romanens hovedperson – man vil hurtigt få medfølelse og empati for Lara Jean, hvilket skaber en lyst til at læse videre og vide, hvad der sker med de kærlighedsbreve som hun har skrevet og gemt i sin hatteæske. Samtidig får man helt lyst til at være en del af denne familie, som er helt sin egen, med deres komiske traditioner og faderens mange skøre indslag.

Dette leder mig videre til ét af romanens andre store hovedemner, nemlig kærlighedsaspektet. Ikke nok med, at bogen tager emnet kærlighed for sin familie op, så tager den også det uskyldige og naive kærlighedsaspekt, som det kun kan være i ungdomsromaner, op. Som i enhver anden ungdomsroman er denne kærlighed en smule farlig og uudforsket – det kommer ikke helt så let og mange forhindringer skal krydses før det lykkedes, herunder hovedpersonen selv som den største forhindring. Jeg kunne godt lide at komme ind i hovedet på Lara Jean og mærke hendes usikkerhed omkring den her kærlighed, som er så uoverskuelig og mystisk i den alder – eller rettere i denne her slags ungdomsromaner. Det var meget underholdende at se Lara Jean blive forelsket uden hun selv vidste det, og derfor som læser være vidne til øjeblikke som Lara Jean ikke selv opdager sker, før meget senere i romanen. Som enhver anden ungdomsroman skal denne uskyldige kærlighed inkluderes og denne romanen skiller sig på ingen måde ud på det aspekt. Jeg synes det virkede rigtig godt i denne roman og understøttede Lara Jeans personlighed og måde at agere på – det hele er lidt komisk, uskyldigt, naivt og ikke mindst mystisk og uudforsket. Dette giver bogen mange aspekter lige fra kærlighed til familie til uskyldig kærlighed til skolens største sports-nørd.

Alt i alt vil jeg sige, at det er en rigtig sød fortælling, som fangede min opmærksomhed lige fra starten. Jeg bliver også nok nødt til at læse nr. 2 i serien, da jeg alligevel er lidt nysgerrig over, hvad der kommer til at ske med Lara Jean, da denne roman sluttede med lidt af en ’cliffhanger’.

Som tidligere nævnt, så er jeg langt fra bogens primære målgruppe, men nød dog alligevel at læse historien – når man bare har brug for lidt let til eftermiddags-hygge-læsningen og ikke gider at tænke for meget over historien, så er denne ideel. Ellers er den jo ideel som ungdomsroman – hvor man hurtigt kan sætte sig ind i Lara Jeans sted, fordi man netop nu går igennem noget af det samme som hende, eller man kan i hvert fald genkende noget af det Lara Jean går igennem. Samtidig er jeg sikker på, at man som teenager vil nyde Lara Jeans personlighed og hendes familie; lige fra hendes skøre far til hendes energiske lillesøster.

★★★★

Harry Potter - nu i en illustreret udgave...

Harry Potter serien har nu i mange år været en stor del af mit litterære liv. Serien er nu blevet læst rigtig mange gange og jeg er samtidig også sikker på, at den nok skal blive læst mange gange endnu...

Jeg har netop købt den nye illustrerede udgave af Harry Potter; en udgave, som jeg synes er fuldstændig fantastisk og giver historien et helt nyt liv. Især fordi den indeholder illustrationer som afviger fra de billeder af historien man kender i forvejen; nemlig dem, som man har fået indprentet fra Harry Potter filmene. Jeg har endnu ikke læst den illustrerede udgave, men jeg har nydt at bladre igennem bogen og se de mange forskellige udtryk som Jim Kay giver J.K. Rowlings læsere - for mig er det helt perfekte og skaber liv og farve til den verden man endnu kun har set gennem ordene. 

Selvom jeg elsker Harry Potter serien og den nye illustrerede udgave, som jeg mener giver bogen et helt nyt liv og har genskabt serien til helt nye generationer, er der dog noget jeg længe har gået og tænkt over. Det irriterer mig, hvordan jeg synes J.K. Rowling nærmest prøver at få mere og mere ud af en historie, som jeg mener for længst er slut - og som er perfekt som den er. Det er nærmest blevet en labyrint at få samlet hele historien, fordi Rowling har udsendt flere og flere facts, informationer og små bi-historier til den originale bog-serie på flere forskellige platforme. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal lede længere, for at få den komplette historie, da nye informationer både dukker op på hjemmesiden pottermore.com eller i forskellige interviews med Rowling - det er i det hele taget ikke til at finde ud af, hvor man skal starte eller for den sags skyld slutte, for hvordan ved man om man har fundet alle nye informationer eller rettere bi-historierm eller om man kun har formået at opspore en brøkdel? 

Jeg forstår ikke, hvad der er galt i at lade den originale historie stå alene som den er - for mig er den nok og den er perfekt som den er. Det er jo også den jeg blev forelsket i i første omgang og den som har ladt mig forblive forelsket - det er ikke de små bi-historier, som har gjort dette, men netop den originale historie, som den altid har været. Jeg må nok indrømme, at jeg har opgivet at samle puslespillet, for jeg tror ærlig talt aldrig, at jeg formår at opspore alle de nye små informationer - det er simpelthen for indviklet! Samtidig har jeg faktisk heller ikke lyst til at gå igennem labyrinten og samle puslespillet, for jeg elsker jo den originale historie som den er, og selvom jeg er vildt nysgerrig efter de nye informationer som Rowling udsender, så vil jeg faktisk hellere bibeholde den originale historie som den er, i mit sind, for detektiv-arbejdet gør mig faktisk mere irriteret end nysgerrig.

Selvom det irriterer mig rigtig meget med Rowlings detektiv-puslespil, så elsker jeg jo stadig historien og derfor gør det mig ikke mindre begejstret for den nye illustrerede udgave - den er perfekt og lige præcis, hvad en ægte fan som jeg mangler i samlingen :) Den nye illustrerede udgave (den britiske) kan evt. købes her :)

Jeg har samlet lidt billeder fra den illustrerede udgave i dette indlæg - dem som er mine absolut favoritter! Jeg håber i nyder dem ligeså meget som jeg :)

 

 

Boganmeldelse: Søde synder af Kira Licht

Søde synder (2014) af Kira Licht (original: Süβe Sünden). Udgivet af LOVEBOOKS, 2015. 3/5 stjerner.

Sød chick lit for underholdningens skyld...

I ægte 'Bridget Jones' stil møder vi, i romanen Søde synder af Kira Licht, Maya Francetti; den lidt klodsede, distræte og komiske kvinde, som ikke helt kan finde ud af det der med kærligheden. Maya er indehaver af en konditorcafé, hvor hun nyder at gøre sine kunder glade med sine syndige kager, men ikke mindst nyder hun at kigge over i sportsforretningen på den anden side af gaden, hvor den interessante Max arbejder. For at give Maya lidt mere selvtillid i forhold til datinglivet hiver hendes veninder, Jo og Sabine hende med på et weekendophold, hvor et flirte kursus for singler finder sted. Dette medfører mange komiske situationer, som efterlader én med et smil på læben. 

Det første, der faldt mig ind da jeg begyndte at læse romanen var, hvor meget den mindede mig om Bridget Jones' dagbog (1996) af Helen Fielding. Den her lidt distræte og klodsede hovedperson som vikler sig ind i helt umulige situationer, var fra starten en tydelig reference til Bridget Jones. Men jeg synes aldrig helt, at den kom op på niveau med Bridget Jones's humor og oprigtighed. For mig virkede den desværre som en mindre god efterligning. 

Historien er rigtig fin, søde og indeholder rigtig mange af de elementer, som forventes af en chick lit roman. Dog blev jeg aldrig helt begejstret, hvilket skyldes en masse løse tråde i plottet og situationer, der løser sig alt for let. Men mest af alt var det karaktererne, der irriterede mig allermest. For mig virkede de flade, uinteressante og karikerede - stereotyper. Især på weekendopholdet støder Maya ind i mange forskellige typer, som både er sjove, kedelige, interessante og uinteressante, men beskrivelsen af dem føltes for overdrevne og uvirkelige, hvilket gjorde, at jeg aldrig rigtig følte, at disse mennesker nogensinde kunne eksistere i virkeligheden. Når det sker, mister jeg desværre rigtig meget for historien, som i dette tilfælde reelt er rigtig fin, når man tænker på hvilket formål den skal have - nemlig at være en chick lit roman, som aldrig rigtig går i dybden med historien, men i stedet underholder med en let tilgang til livet som kvinde på en komisk og underholdende måde. Men for mig virker det som om, at Licht går på kompromis med hendes historie. Hun vælger karikerede karakterer for at opnå den komiske effekt som chick lit roman skal indeholde, men glemmer desværre at skabe en plausibel effekt hos læseren. Dette er for mig rigtig ærgerligt, da jeg vil mene, at en chick lit roman sagtens kan indeholde begge dele. 

Jeg er sikker på, at der er rigtig mange som vil nyde denne roman, hvis man har brug for lidt letlæselig hyggelæsning med en masse romantik, sødme og komik. Og så vil den jo være oplagt til en hyggestund med et par søde sager. Men, hvis man forventer en historie, der rammer i hjertet, virker oprigtig og efterlader én med et stort indtryk, så er det ikke denne roman man skal gå i gang med - den er skrevet for underholdningens skyld og ikke ret meget andet. 

★★★ 

Boganmeldelse: The Silent Sister af Diane Chamberlain

The Silent Sister (2014) af Diane Chamberlain. Udgivet af Pan Books, 2015. 5/5 stjerner.

Riley MacPhersons far er lige død og hun vender nu tilbage til sit barndomshjem i North Carolina for at rydde op i hans ting og for at klargøre huset til at det skal sættes til salg. Mens hun er igang med at rydde huset, finder hun en skotøjsæske med nogle gamle avisartikler, der hurtigt får en gammel familie-hemmelighed ud i lyset - en hemmelighed som Riley's far aldrig havde tænkt både Riley og hendes bror Danny nogensinde skulle have at vide... en hemmelighed om deres søster Lisa, som begik selvmord næsten 20 år tidligere.

The Silent Sister er den anden bog jeg har læst af Diane Chamberlain og jeg må sige, at jeg var ligeså begejstret for denne, som jeg var af den første bog jeg læste af hende: Necessary Lies. Bøgerne hænger på ingen måde sammen eller har nogen form for ligheder mellem hinanden, men Chamberlain bruger de samme teknikker og redskaber til at lokke læseren ind i hendes fiktive verdener. Før det første skriver hun fuldstændig fængende, naturligt og detaljerigt, hvilket giver læseren mulighed for at kende den verden, som hun beskriver og derved føle at man kender karaktererne og kan se omgivelserne for sig. Ligeledes vil jeg sige, at hun er dygtig til at skabe suspense i hendes historier - det vil sige, at man simpelthen bliver nødt til at læse videre, når først man er kommet igang - man vil hele tiden bare vide, hvad der sker efterfølgende!

The Silent Sister er for mig én af de der romaner, der gør det helt rigtige for sine læsere. Dens historie fanger og samtidig er den skrevet i et godt sprog. Jeg bliver altid varsom overfor de bøger, hvis forfatter har en lang række andre bøger på deres CV, hvilket er tilfældet med The Silent Sister og Diane Chamberlain. Jeg bliver altid bange for, at den her slags romaner bliver for ensformige uden nogen form for litterært indhold - en knaldroman! Dem er jeg ikke ligefrem fan af! Jeg har selvfølgelig kun to bøger at vurdere ud fra, men jeg vil mene, at Diane Chamberlains romaner er mere end bare knaldromaner - de taler om seriøse emner og rammer noget i læseren - noget læseren har mulighed for at tænke over... især er dette tilfældet med Necessary Lies. 

Det jeg specielt godt kunne lide ved The Silent Sister er, hvordan Chamberlain formår at kæde både nutiden og fortiden sammen og Riley og Lisas historie sammen, så man samtidig med, at man læser, rent faktisk finder frem til sandheden i takt med bogens karakterer. Hun formår samtidig også at lade læseren vide små detaljer om sandheden uden at Riley ved dem, dog uden at give læseren for mange detaljer, så det ødelægger vores jagt på sandheden. Det var meget fængende, hvordan Chamberlain lader læseren være med i Riley's opdagelser samtidig med, at man selv var på sin egen jagt efter sandheden, idet alle detaljer som læseren får at vide ikke bliver oplyst til Riley. Smart move, Chamberlain!

Er det den bedste bog jeg nogensinde har læst? Nej! Men den er til gengæld rigtig god underholdning. Den er fængende og en ægte "page-turner from the start"!

Goodreads - hvad bruger jeg det til?

Som enhver anden bogelsker, har jeg selvfølgelig også en profil på goodreads.com, men hvad bruger jeg det egentlig til og hvad kan man bruge det til?

Goodreads' slogan er som vist ovenfor: "Meet your next favorite book"! Konceptet er helt ligetil og nemt at finde ud af. Et socialt medie, hvor man kan finde sin næste yndlingsbog. Men goodreads kan selvfølgelig bruges til så meget mere... 

Jeg bruger selvfølgelig goodreads til at finde inspiration til min næste læseoplevelse ud fra de anbefalinger som selve konceptet og goodreads giver mig, men jeg bruger det også til at blive inspireret af andres meninger om bøgerne. Jeg er en flittig læser af boganmeldelserne af de bøger som jeg interesserer mig for, både før jeg læser bøgerne, men også efter. Ved at læse boganmeldelserne efter, giver jeg mig selv flere vinkler på historierne og det får mig til at tænke over bøgerne på andre måder end jeg selv hidtil har gjort. Goodreads er et godt redskab til at finde inspiration i andre menneskers læseoplevelser.

Goodreads er også et godt redskab til at holde regnskab over sine egne læseoplevelser - som en personlig læsejournal. Jeg er en person, som godt kan lide struktur og overblik og elsker derfor at kunne have et overblik over de bøger jeg har læst og vil læse, samt at have et overblik over, hvad jeg synes om dem. Goodreads giver mulighed for at inddele i forskellige reoler, samt i at give bøgerne stjerner (mellem 1 og 5 stjerner) og at skrive anmeldelser af dem, samt i at anbefale dem til sine  venner og bekendte på siden. Disse muligheder er et godt redskab til at holde styr på sine læseoplevelser og til at kunne vende tilbage til bøger, som man har læst for lang tid siden og derved huske, hvad man syntes om dem, da man læste dem i sin tid. 

Til slut skal det nævnes at goodreads også giver én mulighed for at blive en del af forskellige grupper, hvor man kan diskutere forskellige emner og meget mere. Goodreads kan bruges til rigtig meget for litteratur-elskere som mig - det er bare med at komme igang med at udforske.

Personligt burde jeg udforske mediet mere end jeg gør i forvejen, fordi jeg elsker konceptet, men har endnu kun brugt det til de basale ting, som jeg har nævnt ovenfor.

Hvordan bruger I goodreads og har I nogen ideer til, hvordan man kan bruge det udover det som jeg har nævnt ovenfor?

Boganmeldelse: Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins

Boganmeldelse af Isla og jagten på lykke (2014) af Stephanie Perkins (på engelsk: Isla and the Happily Ever After). Udgivet af Lindhardt og Ringhof, 2015. 5/5 stjerner.

Jeg har fået æren af at anmelde ungdomsromanen Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins for forlaget LoveBooks, Lindhardt og Ringhof. 

En realistisk fortælling med et pift af sødme...

Isla og jagten på lykke er historien om pigen Isla, som i tre år har haft et crush på Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. De har aldrig rigtig snakket sammen, men et tilfældigt møde i sommerferien før deres fjerde år på skolen, sætter en ny romatik i gang, hvilket både giver dem udfordringer og lykkelige stunder henover det næste år.

Isla og jagten på lykke er mit første møde med Stephanie Perkins’ forfatterskab. Jeg har både læst og set en masse om hendes tidligere bøger i serien: Anna og det franske kys og Lola og naboens søn, hvilket har interesseret mig nok til at ville læserne bøgerne engang. Da jeg fik muligheden blev jeg glad over endelig at kunne stifte bekendtskab med den her verden, som jeg kun havde læst bidder af - jeg må derefter sige, at jeg ikke var spor skuffet. Isla og jagten på lykke er lige præcis sådan som jeg vil beskrive en god ungdomsroman. Den indeholder både kærlighed, hjertesorg, intriger, skuffelser, samt meget mere, hvilket mange unge kan identificere sig med. Men ikke bare unge mennesker vil få glæde af denne bog – jeg vil mene at unge såvel som voksne vil kunne nyde selskabet af Isla og Josh på deres eventyrlige rejse gennem den første kærlighed og alle de aspekter dette medfølger. Jeg vil beskrive historien som en sød fortælling, der har karakterer man både kan identificere sig med, men også karakterer man efterhånden får udviklet et forhold til jo længere man kommer ind i historien. Man vil både heppe på Isla og Josh, bande af Isla og hendes dårlige beslutninger, samt grine af Kurt når han siger lige, hvad han tænker. Det er vigtigt for mig, at karaktererne føles levende og ægte og det må jeg sige, at de gjorde i denne roman.

Selvom Isla og jagten på lykke er den tredje bog i ”Anna og det franske kys” serien kan man sagtens læse den uden at have læst de første to bøger i serien. Som jeg kan forstå det, har de tre bøger hver sin hovedperson og selvom deres liv leves separat fra hinanden, krydses deres veje alligevel. Jeg nød det lille glimt jeg fik af både Anna, Étienne, Lola og Cricket i denne bog, hvilket kun fik mig lyst til at læse de to andre bøger i serien.

Isla og jagten på lykke er til dem som elsker en god ungdomsroman med alt, hvad dette indebærer, samt en kærlighedsfortælling, der ikke virker påtaget eller forhøjet, men heller ikke for realistisk – rettere lige midtimellem. Dette betyder en realistisk fortælling som har fået tilsat en tilpas mængde sødme, der lige giver det der ekstra man forventer af en rigtig young-adult fortælling. Jeg kan varmt anbefale denne bog til de timer, hvor man gerne vil slappe af og ikke tænke så meget, men bare nyde en god fortælling. Jeg har valgt at tildele denne bog 5 ud af 5 stjerner – ikke fordi det er den bedste bog jeg nogensinde har læst, men fordi det er en af de bedste bøger jeg har læst indenfor sin genre.

Boganmeldelse: The Body Artist af Don DeLillo

The Body Artist (2001) af Don DeLillo. Udgivet af Picador, 2011. 5/5 stjerner.

En morgen, i et køkken, sidder en mand og kvinde og forbereder sig til deres kommende dag. De snakker ikke specielt meget sammen, men som læser er man allerede fra første paragraf klar over, at de sidder her for sidste gang... sammen. Dette første kapitel af romanen er nemlig kun et lille øjeblik mellem denne mand og kvinde og bevidner egentlig bare om en helt almindelig hverdag sammen. Inden længe går manden bort og kvinden er tilbageladt i hjemmet, hvor stilheden sniger sig op mellem ørene på hende. 

"Time seems to pass. The world happens, unrolling into moments, and you stop to glance at a spider pressed to its web. There is a quickness of light and a sense of things outlined precisely and streaks of running luster on the bay. You know more surely who you are on a strong bright day after a storm when the smallest falling leaf is stabbed with self-awareness. The wind makes a sound in the pines and the world comes into being, irreversibly, and the spider rides the wind swayed web." 

The Body Artist har i mange år været en bog, som jeg har fundet frem gang på gang; ikke for at læse hele bogen, men for bare at slå op i den og læse få paragraffer - paragraffer som gennem årene har gjort et stort indtryk på mig og stadigvæk gør, når jeg finder dem frem gang på gang. Det er ikke fordi historien er specielt spændende - jeg vil nok hellere kalde den poetisk - og det er nok dette, som har gjort allerstørst indtryk på mig. Især bogens paragraffer, skrevet i 2. person ental, som henvender sig til læseren direkte, har fået tankerne igang hos mig.

"You stand at the table shuffling papers and you drop something. Only you don't know it. It takes a second or two before you know it and even then you know it only as a formless distortion of the teeming space around your body. But once you know you've dropped something, you hear it hit the floor, belatedly. The sound makes its way through an immense web of distances. You hear the thing fall and know what it is at the same time, more or less, and it's a paperclip. You know this from the sound it makes when it hits the floor and from the retrieved memory of the drop itself, the thing falling from your hand or slipping off the edge of the page to which it was clipped. It slipped off the edge of the page. Now that you know you dropped it, you remember how it happened, or half remember, or sort of see it maybe, or something else. The paperclip hits the floor with an end-to-end bounce, faint and weightless, a sound for which there is no imitative word, the sound of a paperclip falling, but when you bend to pick it up, it isn't there."

For mig, hvis man kan skrive sådan der - overbevisende poetisk - omkring øjeblikket, når en papirsklips falder ned fra et bord, så er jeg fuldstændig solgt! Det er lige præcis dette, som fascinerer mig ved litteraturen - hvordan man kan skrive om fuldstændige latterlige øjeblikke og alligevel formå at gøre indtryk på læseren bare ved at sammensætte en masse ord og sætninger omkring, nogengange, ligegyldige ting eller øjeblikke. Paragraffer som den ovenfor gør et kæmpe indtryk på mig og får mig kun til at ønske, at jeg er en ligeså dygtig tekstforfatter som ham.

Jeg er faktisk ikke selv helt klar over, hvorfor netop denne bog, hvis historie ikke rigtig er noget at råbe "hurra" for, har gjort et kæmpe indtryk på mig og egentlig er den bog som jeg har tænkt allermest over siden jeg læste den. Måske er det den poetiske skrift den er skrevet i, eller måske er det måden, hvorpå forfatteren henvender sig direkte til læseren eller måske er den bare skrevet præcis på en måde, der lige præcis rammer et eller andet inde i mig. Jeg får nok aldrig at vide grunden hertil, men én ting er sikker og det er, at jeg nok længe endnu vil vende tilbage og læse den igen (hvilket hurtigt kan gøres med dens omkring 100 sider), eller i hvertfald bare vende tilbage og læse små paragraffer (de paragraffer der rammer allerdybest som de to ovenfor). Den vil længe være en stor del af mine tanker. 

Denne bog skal læses i en hyggestynd. Men ikke bare for at læse den - jeg vil mene, at man også skal give sig selv tid til, at man i takt med læsningen også fordyber sig og reflekterer over ordene, sætningerne og forfatterens intentioner, for det fortjener den! Den skal reflekteres over, for ellers tror jeg desværre den falder til jorden... men derimod når man tænker over ordene, så rammer den også dybt... Vil jeg mene :)