The Silent Sister (2014) af Diane Chamberlain. Udgivet af Pan Books, 2015. 5/5 stjerner.
Riley MacPhersons far er lige død og hun vender nu tilbage til sit barndomshjem i North Carolina for at rydde op i hans ting og for at klargøre huset til at det skal sættes til salg. Mens hun er igang med at rydde huset, finder hun en skotøjsæske med nogle gamle avisartikler, der hurtigt får en gammel familie-hemmelighed ud i lyset - en hemmelighed som Riley's far aldrig havde tænkt både Riley og hendes bror Danny nogensinde skulle have at vide... en hemmelighed om deres søster Lisa, som begik selvmord næsten 20 år tidligere.
The Silent Sister er den anden bog jeg har læst af Diane Chamberlain og jeg må sige, at jeg var ligeså begejstret for denne, som jeg var af den første bog jeg læste af hende: Necessary Lies. Bøgerne hænger på ingen måde sammen eller har nogen form for ligheder mellem hinanden, men Chamberlain bruger de samme teknikker og redskaber til at lokke læseren ind i hendes fiktive verdener. Før det første skriver hun fuldstændig fængende, naturligt og detaljerigt, hvilket giver læseren mulighed for at kende den verden, som hun beskriver og derved føle at man kender karaktererne og kan se omgivelserne for sig. Ligeledes vil jeg sige, at hun er dygtig til at skabe suspense i hendes historier - det vil sige, at man simpelthen bliver nødt til at læse videre, når først man er kommet igang - man vil hele tiden bare vide, hvad der sker efterfølgende!
The Silent Sister er for mig én af de der romaner, der gør det helt rigtige for sine læsere. Dens historie fanger og samtidig er den skrevet i et godt sprog. Jeg bliver altid varsom overfor de bøger, hvis forfatter har en lang række andre bøger på deres CV, hvilket er tilfældet med The Silent Sister og Diane Chamberlain. Jeg bliver altid bange for, at den her slags romaner bliver for ensformige uden nogen form for litterært indhold - en knaldroman! Dem er jeg ikke ligefrem fan af! Jeg har selvfølgelig kun to bøger at vurdere ud fra, men jeg vil mene, at Diane Chamberlains romaner er mere end bare knaldromaner - de taler om seriøse emner og rammer noget i læseren - noget læseren har mulighed for at tænke over... især er dette tilfældet med Necessary Lies.
Det jeg specielt godt kunne lide ved The Silent Sister er, hvordan Chamberlain formår at kæde både nutiden og fortiden sammen og Riley og Lisas historie sammen, så man samtidig med, at man læser, rent faktisk finder frem til sandheden i takt med bogens karakterer. Hun formår samtidig også at lade læseren vide små detaljer om sandheden uden at Riley ved dem, dog uden at give læseren for mange detaljer, så det ødelægger vores jagt på sandheden. Det var meget fængende, hvordan Chamberlain lader læseren være med i Riley's opdagelser samtidig med, at man selv var på sin egen jagt efter sandheden, idet alle detaljer som læseren får at vide ikke bliver oplyst til Riley. Smart move, Chamberlain!
Er det den bedste bog jeg nogensinde har læst? Nej! Men den er til gengæld rigtig god underholdning. Den er fængende og en ægte "page-turner from the start"!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar