Boganmeldelse: Alt eller intet af Nicola Yoon

Alt eller intet (2015) af Nicola Yoon (original: Everything, Everything). Udgivet af Forlaget Carlsen, 2015. 4/5 stjerner.

At have drømme, man risikerer at dø af…

”Alt eller intet” (2015) er en roman om det at være anderledes end alle andre, at have svært ved at acceptere sin egen skæbne, når man drømmer om noget andet, at leve med en frygt for at miste, og så er det en kærlighedsroman med stort K. Det er en sød fortælling, hvis vigtigste pointe er at livet er fyldt med forhindringer, men kærlighed overvinder altid alt – ”Love Makes All Go Around”.

Madeline, eller bare Maddy, lider af en meget sjælden sygdom – SCID – som påvirker hendes immunsystem så meget, at hun ikke kan forlade sit hjem, åbne vinduet eller røre ved nogen form for genstand eller andet, der kan have bakterier på sig. Hun vil dø, hvis hun forlader sit hjem. De eneste mennesker hun ser er hendes mor, hendes sygeplejerske Carla og de lærere som underviser hende. Maddy har nogenlunde accepteret det liv hun har (mest fordi hun ikke har prøvet andet), indtil den dag, hvor den altid sort-klædte Oliver (Olly) flytter ind ved siden af og han virker lidt mere spændende end andre hun hidtil har set gennem vinduet i de 18 år hun har levet.

Denne bog er letlæselig og nem at gå til, hvilket gør den essentiel til (især) piger i teenage-alderen. Man bliver hurtigt en del af Maddys liv – man deler hendes følelser, hendes frustration og hendes drøm om en dag at træde udenfor døren og indånde den luft, som kun befinder sig udenfor Maddys boble – hendes hus. Jeg synes denne roman var rigtig hyggelig at læse. Plottet er godt sat op og holder ens opmærksomhed fra side til side – ikke mindst den uventede plottwist, der kommer hen imod slutningen af bogen var jeg meget begejstret for. Nok er slutningen meget urealistisk og usandsynlig, men jeg synes slutningen var sød og passede perfekt til resten af bogens søde og blide plot.  

Man kan sagtens beskrive denne som endnu en young-adult kærlighedsbog med den sukkersøde kærlighed mellem to unge mennesker, som kun har øjnene for hinanden. På mange måder mindede den mig en hel del om ”En flænge i himlen” (2012) af John Green (original: ”The Fault in Our Stars”), men synes dog den her indeholdt meget mere end bare den sukkersøde kærlighed mellem to unge mennesker. ”Alt eller intet” indeholder også aspektet om det at have frygt for at miste – enten den man holder allermest af, eller det at miste noget man aldrig rigtig har haft. Dette bliver både udforsket gennem kærlighedsforholdet mellem mor og datter, men også som en konsekvens af den sygdom, som Maddy har. Maddy går hele tiden rundt med frygten for, at hun har mistet noget som andre unge på hendes alder har, fx hendes ungdom eller bare friheden til at kunne gøre hvad hun har lyst til. Jeg synes dette aspekt forhøjede bogens pointe og gav den mere dybde end flere af de andre young-adult kærlighedsromaner, jeg gennem tiden har pløjet mig igennem – også selvom aspektet her kun bliver udforsket på det helt basale niveau. Bogen får nu alligevel sat en masse tanker i gang!

Jeg bliver også nødt til at kommentere på formatet af bogen. Jeg elskede alle de små illustrationer, som prydede bogens sider. Det gav romanen mere karakter og gjorde, at man endnu mere følte sig som en del af Maddys verden – mere end hvis man bare havde læst om det hele ud fra ord og sætninger.

Den er ret så hyggelig – læs den! Jeg slugte den på to dage.

★★★★

Boganmeldelse: Hvis bare du var min af Jenny Han

Hvis bare du var min (2014) af Jenny Han (original: To All the Boys I've Loved Before). Udgivet af Forlaget Carlsen, 2015. 4/5 stjerner.

En ungdomsroman med mange aspekter…

Hvis bare du var min handler om Lara Jean, som kun har været forelsket i fem drenge i hele sit liv. Det er dog aldrig blevet til mere end kærlighedsbreve til dem hver, hvori Lara Jean har nedskrevet sine følelser – herefter har hun lukket brevene til og gemt dem i sin hatteæske uden at gøre noget mere ved sagen. En dag opdager Lara Jean dog, at hendes breve er blevet sendt, hvilket medfører en masse pinlige øjeblikke og akavede spørgsmål, samt et falsk kærlighedsforhold og en masse løgne.

Bogen er en ungdomsroman. På den baggrund er jeg derfor ikke bogens primære målgruppe, hvilken jeg vil skyde på at være en 13-17 årig pige. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan nyde romanen som voksen, men jeg vil mene, at man vil nyde den allermest som teenager, fordi den tager mange emner op som den målgruppe vil kunne sætte sig mere ind i, fordi de går igennem det samme i øjeblikket.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig fortælling omkring, hvordan det er at være teenager og ’high-school’ studerende i USA. Oveni købet tager romanen også emnet op omkring det at have mistet en forælder. Lara Jean og hendes to søstre, Margot og Kitty har nemlig mistet deres mor og har på den baggrund være nødsaget til at blive voksne (især Margot og Lara Jean) meget hurtigt, for at kunne holde sammen på familien og sørge for både deres far og Kitty bliver passet på. Jeg kunne rigtig godt lide det sammenhold, som de havde i familien og jeg synes det virkede meget ægte den måde de tre søstre og faderen agerede på for at bibeholde dette sammenhold efter moderens død. Det virker som et godt emne at tage op i en ungdomsroman, idet jeg kan forestille mig, hvordan man hurtigt bliver forelsket i denne familie og derfor også romanens hovedperson – man vil hurtigt få medfølelse og empati for Lara Jean, hvilket skaber en lyst til at læse videre og vide, hvad der sker med de kærlighedsbreve som hun har skrevet og gemt i sin hatteæske. Samtidig får man helt lyst til at være en del af denne familie, som er helt sin egen, med deres komiske traditioner og faderens mange skøre indslag.

Dette leder mig videre til ét af romanens andre store hovedemner, nemlig kærlighedsaspektet. Ikke nok med, at bogen tager emnet kærlighed for sin familie op, så tager den også det uskyldige og naive kærlighedsaspekt, som det kun kan være i ungdomsromaner, op. Som i enhver anden ungdomsroman er denne kærlighed en smule farlig og uudforsket – det kommer ikke helt så let og mange forhindringer skal krydses før det lykkedes, herunder hovedpersonen selv som den største forhindring. Jeg kunne godt lide at komme ind i hovedet på Lara Jean og mærke hendes usikkerhed omkring den her kærlighed, som er så uoverskuelig og mystisk i den alder – eller rettere i denne her slags ungdomsromaner. Det var meget underholdende at se Lara Jean blive forelsket uden hun selv vidste det, og derfor som læser være vidne til øjeblikke som Lara Jean ikke selv opdager sker, før meget senere i romanen. Som enhver anden ungdomsroman skal denne uskyldige kærlighed inkluderes og denne romanen skiller sig på ingen måde ud på det aspekt. Jeg synes det virkede rigtig godt i denne roman og understøttede Lara Jeans personlighed og måde at agere på – det hele er lidt komisk, uskyldigt, naivt og ikke mindst mystisk og uudforsket. Dette giver bogen mange aspekter lige fra kærlighed til familie til uskyldig kærlighed til skolens største sports-nørd.

Alt i alt vil jeg sige, at det er en rigtig sød fortælling, som fangede min opmærksomhed lige fra starten. Jeg bliver også nok nødt til at læse nr. 2 i serien, da jeg alligevel er lidt nysgerrig over, hvad der kommer til at ske med Lara Jean, da denne roman sluttede med lidt af en ’cliffhanger’.

Som tidligere nævnt, så er jeg langt fra bogens primære målgruppe, men nød dog alligevel at læse historien – når man bare har brug for lidt let til eftermiddags-hygge-læsningen og ikke gider at tænke for meget over historien, så er denne ideel. Ellers er den jo ideel som ungdomsroman – hvor man hurtigt kan sætte sig ind i Lara Jeans sted, fordi man netop nu går igennem noget af det samme som hende, eller man kan i hvert fald genkende noget af det Lara Jean går igennem. Samtidig er jeg sikker på, at man som teenager vil nyde Lara Jeans personlighed og hendes familie; lige fra hendes skøre far til hendes energiske lillesøster.

★★★★

Harry Potter - nu i en illustreret udgave...

Harry Potter serien har nu i mange år været en stor del af mit litterære liv. Serien er nu blevet læst rigtig mange gange og jeg er samtidig også sikker på, at den nok skal blive læst mange gange endnu...

Jeg har netop købt den nye illustrerede udgave af Harry Potter; en udgave, som jeg synes er fuldstændig fantastisk og giver historien et helt nyt liv. Især fordi den indeholder illustrationer som afviger fra de billeder af historien man kender i forvejen; nemlig dem, som man har fået indprentet fra Harry Potter filmene. Jeg har endnu ikke læst den illustrerede udgave, men jeg har nydt at bladre igennem bogen og se de mange forskellige udtryk som Jim Kay giver J.K. Rowlings læsere - for mig er det helt perfekte og skaber liv og farve til den verden man endnu kun har set gennem ordene. 

Selvom jeg elsker Harry Potter serien og den nye illustrerede udgave, som jeg mener giver bogen et helt nyt liv og har genskabt serien til helt nye generationer, er der dog noget jeg længe har gået og tænkt over. Det irriterer mig, hvordan jeg synes J.K. Rowling nærmest prøver at få mere og mere ud af en historie, som jeg mener for længst er slut - og som er perfekt som den er. Det er nærmest blevet en labyrint at få samlet hele historien, fordi Rowling har udsendt flere og flere facts, informationer og små bi-historier til den originale bog-serie på flere forskellige platforme. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal lede længere, for at få den komplette historie, da nye informationer både dukker op på hjemmesiden pottermore.com eller i forskellige interviews med Rowling - det er i det hele taget ikke til at finde ud af, hvor man skal starte eller for den sags skyld slutte, for hvordan ved man om man har fundet alle nye informationer eller rettere bi-historierm eller om man kun har formået at opspore en brøkdel? 

Jeg forstår ikke, hvad der er galt i at lade den originale historie stå alene som den er - for mig er den nok og den er perfekt som den er. Det er jo også den jeg blev forelsket i i første omgang og den som har ladt mig forblive forelsket - det er ikke de små bi-historier, som har gjort dette, men netop den originale historie, som den altid har været. Jeg må nok indrømme, at jeg har opgivet at samle puslespillet, for jeg tror ærlig talt aldrig, at jeg formår at opspore alle de nye små informationer - det er simpelthen for indviklet! Samtidig har jeg faktisk heller ikke lyst til at gå igennem labyrinten og samle puslespillet, for jeg elsker jo den originale historie som den er, og selvom jeg er vildt nysgerrig efter de nye informationer som Rowling udsender, så vil jeg faktisk hellere bibeholde den originale historie som den er, i mit sind, for detektiv-arbejdet gør mig faktisk mere irriteret end nysgerrig.

Selvom det irriterer mig rigtig meget med Rowlings detektiv-puslespil, så elsker jeg jo stadig historien og derfor gør det mig ikke mindre begejstret for den nye illustrerede udgave - den er perfekt og lige præcis, hvad en ægte fan som jeg mangler i samlingen :) Den nye illustrerede udgave (den britiske) kan evt. købes her :)

Jeg har samlet lidt billeder fra den illustrerede udgave i dette indlæg - dem som er mine absolut favoritter! Jeg håber i nyder dem ligeså meget som jeg :)

 

 

Boganmeldelse: Søde synder af Kira Licht

Søde synder (2014) af Kira Licht (original: Süβe Sünden). Udgivet af LOVEBOOKS, 2015. 3/5 stjerner.

Sød chick lit for underholdningens skyld...

I ægte 'Bridget Jones' stil møder vi, i romanen Søde synder af Kira Licht, Maya Francetti; den lidt klodsede, distræte og komiske kvinde, som ikke helt kan finde ud af det der med kærligheden. Maya er indehaver af en konditorcafé, hvor hun nyder at gøre sine kunder glade med sine syndige kager, men ikke mindst nyder hun at kigge over i sportsforretningen på den anden side af gaden, hvor den interessante Max arbejder. For at give Maya lidt mere selvtillid i forhold til datinglivet hiver hendes veninder, Jo og Sabine hende med på et weekendophold, hvor et flirte kursus for singler finder sted. Dette medfører mange komiske situationer, som efterlader én med et smil på læben. 

Det første, der faldt mig ind da jeg begyndte at læse romanen var, hvor meget den mindede mig om Bridget Jones' dagbog (1996) af Helen Fielding. Den her lidt distræte og klodsede hovedperson som vikler sig ind i helt umulige situationer, var fra starten en tydelig reference til Bridget Jones. Men jeg synes aldrig helt, at den kom op på niveau med Bridget Jones's humor og oprigtighed. For mig virkede den desværre som en mindre god efterligning. 

Historien er rigtig fin, søde og indeholder rigtig mange af de elementer, som forventes af en chick lit roman. Dog blev jeg aldrig helt begejstret, hvilket skyldes en masse løse tråde i plottet og situationer, der løser sig alt for let. Men mest af alt var det karaktererne, der irriterede mig allermest. For mig virkede de flade, uinteressante og karikerede - stereotyper. Især på weekendopholdet støder Maya ind i mange forskellige typer, som både er sjove, kedelige, interessante og uinteressante, men beskrivelsen af dem føltes for overdrevne og uvirkelige, hvilket gjorde, at jeg aldrig rigtig følte, at disse mennesker nogensinde kunne eksistere i virkeligheden. Når det sker, mister jeg desværre rigtig meget for historien, som i dette tilfælde reelt er rigtig fin, når man tænker på hvilket formål den skal have - nemlig at være en chick lit roman, som aldrig rigtig går i dybden med historien, men i stedet underholder med en let tilgang til livet som kvinde på en komisk og underholdende måde. Men for mig virker det som om, at Licht går på kompromis med hendes historie. Hun vælger karikerede karakterer for at opnå den komiske effekt som chick lit roman skal indeholde, men glemmer desværre at skabe en plausibel effekt hos læseren. Dette er for mig rigtig ærgerligt, da jeg vil mene, at en chick lit roman sagtens kan indeholde begge dele. 

Jeg er sikker på, at der er rigtig mange som vil nyde denne roman, hvis man har brug for lidt letlæselig hyggelæsning med en masse romantik, sødme og komik. Og så vil den jo være oplagt til en hyggestund med et par søde sager. Men, hvis man forventer en historie, der rammer i hjertet, virker oprigtig og efterlader én med et stort indtryk, så er det ikke denne roman man skal gå i gang med - den er skrevet for underholdningens skyld og ikke ret meget andet. 

★★★